Gamle dyreracer

Toftegården er godkendt af statens genressourceudvalg som bevaringscenter for gamle nationale husdyrracer, og det præger gårdens bestand af kvæg, heste, grise, geder og fjerkræ. De gamle danske landracer er generelt mere nøjsomme og mere hårdføre end de højt forædlede racer, og de er derfor de bedst egnede til eksempelvis natur- og landskabspleje.

Toftegårdens produktion og avl af de gamle nationale racer bidrager desuden til et statsligt organiseret bevaringsarbejde, der skal forhindre at mange af de gamle husdyrracer uddør og vi mister en vigtig del af en landbokultur, som er central for danske historie.

Hvorfor vigtigt med bevarelse af gamle racer?

Det var først omkring 1980, at man i Danmark fra officiel side begyndte at tage aktivt del i arbejdet for bevarelse af gamle danske husdyrracer. Indtil da havde bevaringsarbejdet været forestået af få private avlere og en række kulturhistoriske institutioner – heriblandt en del museumsgårde med husdyrhold. Da staten valgte at gå aktivt ind i avlen med de gamle racer, var det fordi, man blev klar over, at bestandene af visse dyrearter var ved at blive så små, at en fortsat bevaring af dem ville kræve en meget målrettet indsats.

Bevaringsarbejde handler om at bevare husdyrenes genetiske ressourcer og dermed sikre mangfoldigheden af racer. Der er to hovedårsager til at bevare de husdyrgenetiske ressourcer; en kulturhistorisk og en økonomisk/produktionsmæssig med henblik på at sikre fødevareproduktionen. Den produktionsmæssige er lige så vigtig som den historiske. Det kan nemlig ikke udelukkes, at man i den moderne målbevidste husdyravl kan komme i den situation, at visse værdifulde arveegenskaber kan gå tabt: egenskaber som for eksempel høj frugtbarhed, modstandskraft mod sygdomme eller god foderudnyttelse. Sådanne egenskaber kan være bevaret i de gamle racer