Dyrebestanden
Her kan du læse mere om de mange forskellige husdyrracer, som er på Toftegården.
)
Rød Dansk Malkerace
Rød Dansk Malkerace (RDM) og jydsk ko var tidligere den mest udbredte kvægrace i dansk landbrug. Men den røde danske malkeko – førhen kendt som rødt fynsk kvæg – er nu ved at forsvinde. Grunden til, at racen i dag er truet, er en fejlslagen forædling, der har betydet, at racen har tendens til at udvikle meget store yvere og patter, der indebærer tidkrævende malkning, som gør den mindre attraktiv i moderne landbrug. Forædlingsbestræbelserne har også betydet en dårlig forplantningsevne hos tyrene og problemer ved kælvning. Rød Dansk Malkerace har altid rød pels og sort mule.
Dansk Sortbroget Svin
Racen er en avlsmæssig videreførelse af det gamle danske landsvin, som formentlig ikke eksisterer mere i den helt oprindelige type. Af racen er der kun nogle får dyr tilbage, hvoraf nogle har bevaret de karakteristiske halstitter (brusklapper på halsen). Der er mange gode grunde til at søge at bevare racen. Den har blandt andet en meget høj grad af sygdomsresistens, der kan tænkes at få betydning for fremtidens svineavl.
Hvidhovedet Marskfår
Racen Hvidhovedet Marskfår er dannet i begyndelsen af 1900-tallet. Marskfåret er påvirket af engelske racer, men betragtes i dag som en oprindelig dansk husdyrrace. Ulden er lang, grov og kun svagt kruset. Lammene har stor tilvækst, og racen er velegnet i områder med gode græsningsforhold. Hvidhovedet Marskfår er en truet race. En undersøgelse blandt danske fåreavlere viste, at der i 2000 kun fandtes 14 væddere og 141 moderfår.
Dansk Landraceged
Landracegeden er en stor og robust oprindelig dansk race, Under de stride dækhår ligger der, som hos alle geder af den nordiske type, en fin og meget blød underuld. Racen var almindeligt udbredt i hele landet for bare 30-40 år siden, men siden er bestandens størrelse gået kraftigt tilbage, samtidig med at den er blevet krydset med andre racer. I dag er racen truet, og der er derfor igangsat et systematisk avlsarbejde for at bevare den.
Fjordhest
Det er umuligt at sige, hvornår den første fjordhest kom til Danmark, men det er sandsynligt, at vikingerne har haft hesten med på deres forskellige erobringstogter. I 1931 fandt man knapt 100 skakbrikker på Isle of Lewis (Hebriderne), og en af dem forestiller en viking på en hest, der har mange træk til fælles med en fjordhest. Det er dog ikke mere end 100 år siden, at racen blev rigtig udbredt i Danmark.
I perioden 1900-1923 importerede Danmark 8.100 fjordheste fra Norge. Hestene blev først og fremmest solgt til de mange små landbrug, hvor en robust hest, der var billig at fodre og havde et godt temperament, var højt værdsat.
Dansk landracehøns
Danske landracehøns er en af de ældste hønseracer i Europa. Det er en hårdfør race, som passer til den danske natur og til klimaet. De er meget nøjsomme, ivrige fodersøgere, gode æglæggere, og de kan klare minustemperatur helt ned til -20 º. I dag er landhønsene så populære, at de ikke er truede, men helt rene høns af gammel type er overordentligt sjældne.
Landhønsene findes i en række farvevarianter, nemlig naturfarvet, brun, gul, hvid, gråtavlet, sølvhalset og sort. På Toftegården kan man se en særlig sjælden variant; nemlig gumpehønen, som mangler et par haleled og derfor ingen rigtig hale har.
